CrazyCatmanCrazyCatmanBruger på klassisk motor - danmarks største site for klassikere
Dato: 2016-11-2

CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
Emner: 9
Svar: 98
Klassikere: 12
Fotoalbum: 3

Ikke helt - men næsten!

Når jeg arbejder på min ukrainske sidevognsmotorcykel opstår der af og til nogle små pauser. Disse pauser bruger jeg på at trille tommelfingre.
... bruger jeg på ikke at trille tommelfingre. Jeg er nemlig gået igang med en halvgammel knallert... Desværre er den "kun" fra 1990, dog er modellen fra 1983 (omend forgaflen på de tidligste modeller er anderledes, og jeg ved ikke præcist hvornår der skiftes forgaffel).

Knallerten er en Babetta 210 - i Europa solgt som en Jawa - dog er Babetta i hjemlandet og nabolandet Ungarn et selvstændigt mærke - derudover er knallertmodellen produceret på forskellige fabrikker - alle med deres egne små kendetegn.
Knallerten blev oprindeligt lavet på Povazske Strojarne (Povazska Maskinfabrik), som før var ammunitionsfabrik men som på grund af nedrustningen efter anden verdenskrig, kastede de sig over motorcykler - på samme måde som Jawa og CZ (som stadig producerer våben) også gjorde det; og netop Jawa indgik PS et samarbejde med.
En masse ting sker og i 1970erne bliver to ingeniører sat til at lave nogle nye produkter og en del forskellige små knallerter var udviklet. I 1975 kom Babetta 207 som straks blev populær - bl.a. i Vesttyskland (20.000 solgte enheder), og produktionen går straks igang med export til andre vestlande, herunder Holland og USA.

I 1983 kommer som sagt så vidreudviklingen; model 210: Der kom et nyt design, med en løs tank og ny motor med to automatgear - i Holland kommer knallerten dog med et enkelt gear. Motoren har tre sæt koblinger!

I 1985 bliver PS's ejerselskab - kuglelejeproducenten ZVL, sat til at producere flymotorer og knallertproduktionen skal derfor flyttes fra fabrikken i Povazska: Der opsættes en ny fabrik i Kolarovo nær den ungarske grænse; hvor mange ungarske arbejdere i forvejen bor og det skulle hjælpe området med arbejdspladser - og det er så herfra min knallert er fra!
I et år er der oplæring fra Povazska og fra slutningen af 1986 er Kolarova-fabrikken alene om ZVLs knallerter.

Min knallert er fra ZVLs Kolarova era; 1990 er byggeåret og der står hverken Jawa eller Babetta's halve B på det sorte platicskjold der dækker over startkoblingen, her står ZVL: Samme ses også på tankens midterklistermærke som også fortæller at den er bygget i Kolarovo - på siden af tanken står der dog JAWA.
Knallerten er dog brandhamrende ulovlig! Den er nemlig ikke dansk, men ungarsk. Den er kommet til Danmark i 2008 efter en hovedrenovering. Nogle år efter køber jeg den, men den går ikke helt som den skal så jeg får ikke rigtig brugt den fordi jeg vil give den en rens.

Efter rens syntes jeg at der var noget andet galt, så topstykke og cylinder blev pillet af, og stemplet havde altså nogle grater på det ene skørt... et nærmere kig kunne så se at den ene side var lidt flad så det er nærmest ovalt; min idé er at nogle af nålene fra nålelejet (som er et løst nåleleje!) er faldet ned og er blevet kastet rundt, har haft fat i stemplet og lavet ballade. Heldigvis har cylinderen ikke taget skade - og det er jo altid noget. Optælling af nålene gjorde at der var... mindre end 25 som værkstedsmanualen siger, så nu ser jeg jo ingen anden udvej end at skille motoren helt og holdent ad, kontrollere gearkassen for eventuelle nåle - defekter som følge.

Derfor har jeg haft fat i en mand fra Zlín i Tjekkiet (nær grænsen til Slovakiet) og har haft bestilt reservedele. Prisen røg lige over 103 euro inkl fragt. Og jeg kommer nok til at skulle købe lidt mere når jeg får motoren helt skilt ad (jeg var nød til at lægge ordren nu da jeg skulle bruge noget specialværktøj). Ikke alle delene i ordren har været need-to-have; bl.a. har jeg haft bestilt en speciel kurv som er ekstra udstyr påknallerten, stænkklapper, nøglering, m.m. - derudover er der også bestilt nødvendige reservedele - som f.eks. det omtalte stempel, -ringe, (fast) nåleleje, en choker-pind (som knallerten mangler), og andre ting som bør skiftes.

       Gå til sidste svar »

Svar til: Ikke helt - men næsten!

  • Free Willy Tilmeldt: apr 2015
    Emner: 4
    Svar: 81
    1 år siden

    Du kommer da ikke til at kede dig vinteren over.

  • CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
    Emner: 9
    Svar: 98
    Klassikere: 12
    Fotoalbum: 3
    1 år siden

    Det håber jeg da heller ikke at jeg kommer til Og hvis jeg gør så er det nok min egen skyld, for der er rigeligt af ting jeg kan tage mig til...

    I alt fald har jeg fået en hel kasse med nye dele fra Tjekkiet, bl.a. med et nyt stempel, og er så småt gået igang med at skille motoren ad (en af tingene i kassen var den lille udtrækker som skulle bruges, som var mindre end dem jeg havde, og nu kan jeg komme videre, og skal ind i motoren for at sikre mig at den automatiske gearkasse har det godt.
    Jeg kan allerede nu se at jeg skal have en ny rem - men jeg tænker at jeg jo lige så godt kan gå hele vejen.

    Delene jeg har fået ser ud til at være i rigtig god kvalitet, og servicen har været helt i top!

    Ud over motordelene, har jeg også fået nye pedalarme og pedaler (den ene arm var skæv og uoriginal - og det gjaldt også pedalen), og så har jeg fået den kurv som var ekstraudstyr: Ulempen er dog at værktøjskasserne nu er sværere at komme til da man skal fjerne kurven, og den er ikke helt nemt at få på. Jeg har også købt en tjekkisk ringklokke, selvom jeg jo lige så godt kunne sætte en hvilken somhelst cykelringklokke på, men syntes at den tjekkiske var meget fin, og den kostede jo ikke alverden.

    Dejligst af alt - ud over et nyt, fin stempel og stempelringe, har været at få en rigtig chokerpind! Og at få lukket bagenden af stellet med den prop der skulle være (derudover har jeg købt en luftpumpe til røret - så nu er vi rigtig godt kørende!

  • Free Willy Tilmeldt: apr 2015
    Emner: 4
    Svar: 81
    1 år siden

    Det med kurven er selvfølgelig lidt øv, men hvis det er samlet ordentligt, så er der forhåbentlig ikke brug for at skulle til værktøjskassen så tit

  • Free Willy Tilmeldt: apr 2015
    Emner: 4
    Svar: 81
    1 år siden

    Er det forresten en '49 Nimbus du har stående?

  • CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
    Emner: 9
    Svar: 98
    Klassikere: 12
    Fotoalbum: 3
    1 år siden

    Forhåbenligt ikke, men sådan noget som lappegrej ligger jo i kasserne, og dem ved man jo aldrig hvornår man pludselig skal bruge. Og skulle der sætte sig en lus i tændrøret så er det også lidt trælst at skulle skille kurven ad for at få fat i en tændrørsnøgle. Men jeg må se om ikke jeg kan finde på en smart løsning...

    Det er en Nimbus jo, men jeg ved ikke hvilken en årgang det er; det er nemlig ikke min. Der står også en 'bus bagved den røde - og hænger en på væggen, foruden sidevognsstel.

    Jeg har dog fået lavet mig et lille arbejdsbord lidt længere nede hvor jeg kan skille motoren ad i ro og mag; jeg har sat en LED-pærer op i soklen der hænger over bordet, og har samtidig monteret en halogen skrivebordslampe med to styrker så der kan komme ekstra knald på. Værkstedet er et gammelt krudtkammer, så det er jo ikke fordi at lys er noget man sådan rigtig kan sætte op - især ikke når det samtidig er en fredet bygning.

  • CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
    Emner: 9
    Svar: 98
    Klassikere: 12
    Fotoalbum: 3
    1 år siden

    Så er det vist også blevet tid til en opdatering! Det er dog ikke blevet til så meget arbejde for meget tid er gået med at blødgøre skruerne så de kunne komme af - og endelig er det lykkes! Det er dog ikke alle der kan bruges igen, men mon ikke nogle friske bolte ville være rart under alle omstændigheder?

    Gearkassen er renset og gearene er kontrolleret. Faktisk så alt så godt ud at jeg kom til at tænke hvorfor var det nu lige at jeg skulle åbne det hele op?! men da jeg var blevet færdig med at inspicere gearene og sat dem på plads i blokken igen så jeg at der på bordet lå den sidste nål i det gamle nåleleje; Nå-ja! Det var jo derfor.
    Jeg ved godt at mange vil lynche mig, for selvom jeg har fået fine nye papirspakninger så får motorblokken altså også et tyndt lag flydende pakning inden det hele bliver sat sammen igen - men først skal jeg have købt nogle nye bolte, men det burde jo ikke være så svært at få fingrene i Originalt sidder der jo ligekærv M6x45 bolte til at spænde fast, men jeg tror altså at jeg vil bruge nogle umbraco M6x45; jeg tror at hvis det en dag skal skilles af igen, så holder hexagonkærven nok lidt bedre end ligekærven.
    Så snart at jeg har fundet et pænt sæt skruer kan jeg lukke motorhuset sammen og montere cylinder, stempel og topstykke igen. Bum.

    Så, gearkasse: Check. Men uden kobling er den jo komplet ligegyldig.
    Tandremmen havde det ikke sundt, så den er norteret på indkøbslisten (sammen med de 10 bolte), derudover har jeg kigget på de forskellige sko koblingen består af: tre sæt for at være præcis. Værkstedsmanualen beskriver faktisk ikke hvornår de er for slidte, men et par af dem syntes jeg så lidt trætte ud, så jeg har overvejet at bestille et nyt sæt accelerationssko, gearskiftersko og startersko; I alt 7 stykker.
    Og det vil jo muligvis være lækkert nok, men vi skal jo også lige huske på at al den lækre kraft der bliver skabt jo også skal overføres til baghjulet; dertil har jeg jo købt ny kæde, men den bliver jo lynhurtigt slidt hvis ikke tandhjulene skiftes. Ifølge manualen er det så et z13 tandhjul, så det bliver det nok også at jeg sætter på, men for en god ordensskyld må jeg hellere tælle de slidte for at være sikker - det får jeg måske gjort i aften.

    Og hvis dét så rent faktisk sker, så bliver knallerten hevet frem frem fra hylden den står på, klodset op, få revet hjulene af og inspiceret bremsebakkerne og talt tænderne op på bagtandhjulet... bagtandhjulene.

    Hvad kan der mon mere mangle?
    Med to sæt bremsebakker og to fjedre dertil - dog uden bagtandhjul - så er det ovenstående indtilvidere landet på €65 hos Jan i Zlín. Måske et tjekkisk tændrør vil være en god idé; jeg kan ikke huske hvor godt det tændrør der sidder på er længere; Men et Brisk tændrør koster kun € 1,60 (12 kroner) mod et NGK til € 3,60 (27 kroner) - og ud fra hvad jeg har læst er de ret gode - nogle siger de endda er bedre end Denso og NGK... Nogle siger også at de er dyre, men det er vist kun uden for Tjekkiet (jeg har primært fundet amerikanske reviews).

  • CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
    Emner: 9
    Svar: 98
    Klassikere: 12
    Fotoalbum: 3
    1 år siden

    Av... så er der lige blevet lagt den (formentligt) sidste ordre hos Jan i Zlín; 180 euro + fragt, som pt. er ukendt...
    Jeg håber at pakken kan nå at komme inden påske, så jeg ikke risikerer at den kommer sådan så jeg ikke at nå at hente den inden jeg tager på ferie... Alternativt må jeg jo se om ikke jeg kan lave en "tidsbegrænset, gentagende fuldmagt" til min mor (min veninde er håbløs til at hente pakker, bl.a. er hun for doven, og dernæst kan hun ikke løfte noget - slapsvans...ine). Men jeg mener ikke at det tog så lang tid sidst.

    Pakken indeholder bl.a. nye tandhjul over hele linjen (efter specifikationerne i værkstedsmanualen), nye bakker til alle mulige steder (både i koblingen, og bremser, og så videre samt deres respektive fjedre), gummi (slanger, fælgbånd og tjekkiske dæk), tændrør (tjekkiske i alle tre temperaturer til knallerten), tandrem, baglygte, styrlås - og et par andre småting...

    NU venter jeg så bare på at Jan sender mig fragtprisen (bliver nok omkring 25 euro, måske 30) og så skal jeg bare betale og vente på at de nye dele kommer så jeg kan komme videre i teksten.

  • CrazyCatman Tilmeldt: maj 2013
    Emner: 9
    Svar: 98
    Klassikere: 12
    Fotoalbum: 3
    1 år siden

    Jeg var ikke helt galt på den i mit estimat; jeg har lige fået fakturaen fra Jan; og fragten for alle delene endte på 28,40 euro, fragtet af GLS - ialt bliver der derfor bestilt dele for cirka 1.500 kroner denne gang.

    Jeg ved ikke hvor mange af Jer der har set sådan en Jawa 210 motor inden i, så her er et billede jeg tog i går aftes

Svar til: Ikke helt - men næsten!




Bazoom bruger cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og til statistik.         Læs mere...